Det er blevet tid til endnu en række af Gjeddegaardens kulturaftener!
Årets første kulturaften bliver en fortælleraften. Vi er meget glade for at Erik Toftegaard, der tidligere har gæstet Gjeddegaarden, har sagt ja til at komme og fortælle Jørgen-Frantz Jacobsens “Barbara”.
Erik Toftegaard har igennem en årrække optrådt med sin fortællekunst ved arrangementer på højskoler, foreninger mm. Du kan læse mere om ham under “Kunstnere” på Gjeddegaardens hjemmeside.
Arrangementent finder sted torsdag den 15. marts 2007 kl. 19:30. Arrangementet er gratis. Der vil efter fortællingen blive serveret lidt vand, øl og vin.
Tilmelding skal ske senest tirsdag den 13. marts til Martin Malmgreen på mm@gjeddegaarden.dk
Torsdag den 8. juni 2006 afholdt Gjeddegaarden årets tredje kulturarrangement. Denne gang i jazzens tegn. Gjeddegaarden havde fornøjelsen af at kunne præsentere Trio Vitromik, der satte tempoet til en herlig jazz-aften.
Se mere om trioen på under “Kunstnere” på Gjeddegaardens hjemmeside.
Der vil snarest blive lagt en video fra koncerten ud på denne side.
Torsdag den 25. oktober åbnede Gjeddegaarden dørene op for årets fjerde og sidste kulturarrangement.
Denne gang havde vi besøg af Bruno d’Espiney, der med en klaverkoncert af Mozart i D-dur samt udvalgte værker af Chopin, der vil være på hans kommende CD, gav en fantastisk koncert.
Der var stor begejstring blandt publikum.
Tak til Bruno d’Espiney for en stor oplevelse.
Så åbner Admiral Gjeddes Gaard dørene op for årets fjerde kulturarrangement. Denne gang en piano-aften.
Det er en stor fornøjelse at kunne præsentere Bruno d’Espiney, der netop er færdiguddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Bruno er en af de førende unge Chopin-fortolkere, og han udgiver i dette efterår en CD med værker af Chopin. Læs mere om Bruno på
brunodespiney.blogspot.com
Bruno d’Espiney vil til lejligheden spille udvalgte værker af Chopin og Mozart.
Koncerten finder sted onsdag den 25. oktober kl. 19:30 i Admiral Gjeddes Gaard, Store Kanikkestræde 10, København.
Af hensyn til begrænset plads, så skal vi bede jer om at melde hurtigt tilbage.
Arrangementet, der er gratis, er arrangeret med hjælp fra Henrik Bach fra Bach Klaver & Flygler. Der vil efter koncerten blive serveret lidt vand, øl og vin.
Tilmelding skal ske senest mandag den 23. oktober til Martin Malmgreen på mm@gjeddegaarden.dk
Vi glæder os til at se jer!

Gjeddegaarden var lørdag den 10. juni 2006 rammen om en frokost for for den officielle lancering af Creative Commons Danmark.
Blandt gæsterne var Lawrence Lessig, der holdt et indlæg om balance i regulering af immaterielle rettigheder i en deigital tidsalder.
Læs mere her om Creative Commons.
Technorati Tags:
LawrenceLessig,
CreativeCommons
Så åbner Admiral Gjeddes Gaard dørene op for årets tredje kultur-arrangement. Denne gang i jazzens tegn.
Vi er glade for at kunne præsentere den nydannede trio, Vitromik. Trioen tager udgangspunkt i den klassiske jazz-trio stil, men henter inspiration til sit melodiske udtryk fra den syd-amerikanske musik.
Trioen vil til lejligheden spille jazz-standarder af bl.a. Duke Ellington, Cole Porter og A.C. Jobim
Arrangementet finder sted torsdag den 8. juni kl. 19:30. Arrangementet er gratis. Der vil efter koncerten blive serveret lidt vand, øl og vin.
Tilmelding skal ske senest tirsdag den 6. juni til Martin Malmgreen på mm@gjeddegaarden.dk
Vi glæder os til at se jer.
Trio Vitrovik består af Vit Musil (bas), Robert Jønsson (piano) og Mikkel Uth Ovesen (trommer).
De tre aktører har hver for sig spillet jazz i mange sammenhænge og eksperimenteret med fri improvisation og sydamerikansk og afrikansk musik. Efter de rejser, de hver især har foretaget i musikkens verden, har de tre musikere i foråret 2006 fundet sammen i en konstellation, der umiddelbart repræsenterer den klassiske jazztrio-stil. Det melodiske udtryk findes gennem elegant team-work, krydret med kraftfulde improvisationer, der vidner om, at der under jazzens overflade ligger en fælles referenceramme i den sydamerikanske musik.
Trioen spiller gode, melodiske jazz-standarder af bl.a. Duke Ellington, Cole Porter og A. C. Jobim.
Torsdag den 6. april afholdt Admiral Gjedde Gaard forårskoncert. Gjeddegaardens Holberg-sal var fyldt op med med publikummer, der lyttede til Dunya-kvartetten spille Brahms klaverkvartet i C-mol samt pianist Anne Sofie Sloth Nilausen med orkester spille Mozarts klaverkoncert, dirigeret af Kresten Wolff.
Koncerten var samtidig den første i rækken af koncerter, der vil blive afholdt i Gjeddegaarden i 2006.
Admiral Gjedde Gaard har hermed fornøjelsen af at invitere til forårskoncert torsdag den 6. april kl. 19:30.
Programmet for aftenen er:
Mozart klaverkoncert i kammerudgave. Pianist: Anne Sofie Sloth Nilausen. Dirigent: Kresten Wolff.
Brahms klaverkvartet i C-mol ved Dunya klaverkvartet.
Brahms Rapsodi op. 119 nr. 4. Pianist:Anne Sofie Sloth Nilausen.
Arrangementet er gratis. Der vil blive serveret lidt vand og øl, lidt sødt/snacks.
Tilmelding skal ske senest tirsdag den 4. april 2006 til Martin Malmgreen på mm@gjeddegarden.dk.
Vi glæder os til at se jer!
Med venlig hilsen
Jeanne og Martin Grønbæk og Martin Malmgreen