Næste kulturarrangement bliver med 3 spændende og nutidige digtere Claus Handberg, Lars Skinnebach og Janus Kodal som hver især vil læse op af egne værker denne aften.
Claus Handberg Christensen
Født 1970 i Viborg. Bor og arbejder i København. Han debuterede 2001 med digtsamlingen 320 Pund på forlaget Gyldendal. I 2006 fulgte digtsamlingen En tilpas støj, ligeledes på Gyldendal, og senest har han udgivet sætning og fotobogen Tak for mørket, far på forlaget Space Poetry i 2009.
Han arbejder også som musiker, og i efteråret 2009 udkommer hans debutplade In A Sense. Desuden har han fra tid til anden virket som billedkunstner, og har udstillet i ind og udland.
Lars Skinnebach
Født i Galten i 1973. Opvokset i Galten, Aasiaat, Sisimiut og Roskilde. Elev på Forfatterskolen 1994-96. Debut i 2000 med digtsamlingen “Det mindste paradis”, Foruden egne bøger bidraget til en lang række danske og udenlandske tidsskrifter og antologier. Redaktør for tidsskriftet Den Blå Port 2003-2005. Modtager af Det Danske Akademis debutantpris 2004. Præmiering fra Statens Kunstfond 2004. Gyldendals boglegat 2006. Ansat som lærer på Forfatterskolen fra efteråret 2006. Det 3-årige arbejdsstipendie fra Statens Kunstfond 2008. Michael Strunge-prisen 2008. Bosiddende i Sønderho med kone og to børn.
Janus Kodal
Født i Åbenrå 1968. Elev på Forfatterskolen 1989-91. Debut i bogform med digtsamlingen Antologi, 1991. Herefter samlingerne Ingentings mestre, 1994, Fyrsten Zibebes bekendelse, 1998, I provinsen, 2001, Seks suiter, 2004, og Hovedbanen og andre impulskøb, 2008. Grundlægger af tidsskriftet Banana Split og for en periode redaktør af tidsskriftet Den Blå Port. Statens Kunstfonds 3-årige arbejdsstipendium 1994.
Indledningsvis giver vi en kort introduktion til stedet med et par spændende anekdoter.
Selve arrangementet er gratis og vi tilbyder sodavand, øl eller et glas vin til 25 kr. Vi tager kun mod kontanter, desværre ikke Dankort.
Du må meget gerne give besked hvis du kigger forbi denne aften på telefon 20661087 eller på mail: jeanne@gjeddegaard.dk. Du er naturligvis meget velkommen til at tage en ven, kollega eller familiemedlem med.
Bedste sommerhilsner
Charlotte Thalmay
Daglig leder &
Jeanne Grønbæk
Indehaver
Admiral Gjeddes Gaard
Store Kannikestræde 10 A
1169 København K.