22.02.06

Om Erik Toftegaard

Info, Kunstnere — admin kl. 11:15 am

Erik Toftegaard gæstede sidst Admiral Gjeddes Gaard i 2003, hvor han fortalte Johannes V. Jensens himmerlandshistorie, “Jørgine”.

Erik Toftegaard var i 23 år højskolelærer – og forstander på Odder Højskole. Igennem mange af disse år oparbejdede han fortællerkunsten, som er næsten ligeså gammel som den danske højskole. Det at fortælle startede ved lidt af en tilfældighed, men ikke mindst ved gode kollegers anbefaling, blev det oparbejdet til et fag på højskolen, hvor et stort antal elever har fulgt timerne med stor interesse.

Fortællingen startede med himmerlandshistorien ”Jørgine”, og den udviklede sig med andre danske forfattere, og gennem de sidste 10 år desuden med en lang række af Rusland (Sovjetunionens) største forfattere.

Efter at Erik Toftegaard er flyttet til Fyn og har fået andet arbejde, har fortællerkunsten været holdt i live ved en del arrangementer i foreninger m.m.

20.02.06

Første fortælleraften afholdt!

Arrangementer — admin kl. 11:13 am

Martin Malmgreen byder velkommen til fortælleraften i Gjeddegaarden den 16. februar 2006 med Erik Toftegaard, som genfortæller Dostojevskis Forbrydelse og Straf.

Technorati Tags:
,
,
,
,

16.02.06

Fortælleraften torsdag den 16. februar kl. 19:30

Arrangementer, Info — admin kl. 11:15 am

Det er en fornøjelse igen at kunne præsentere Erik Toftegaard, der til dette arrangement vil fortælle Dostojevskijs ”Raskolnikov”.Arrangementet er gratis og varer fra 19:30 – 22:00. Der serveres vand og øl, lidt sødt/snacks. Tilmelding senest tirsdag den 14. februar til Martin Malmgreen på mm@gjeddegaarden.dk.

Læs mere om Erik Toftegaard under ”Kunstnere”.

01.02.06

Kulturaftener i Admiral Gjeddes Gaard

Arrangementer, Info — admin kl. 11:14 am

Velkommen til kulturaftener i Admiral Gjeddes Gaard!

Med Admiral Gjeddes Gaards kulturaftener ønsker vi at skabe et alsidigt og kulturelt mødested. Vi ønsker at lade den/de enkelte kunstnere berige publikum med sine kunstneriske evner, hvad enten de ligger inden for klassisk eller jazzmusik, eller – som nu ved vores første arrangement den 16. februar 2006 – fortællerkunsten.

Se nærmere om arrangementet andetsteds på sitet.